​Info møde om angst

Vil du gerne vide mere om angst, og helt konkret hvordan man håndterer og reducerer angst?​

På info mødet vil du høre, hvordan man "gør det rette": det vil sige hvilken adfærd, man skal undgå for ikke at fastholde og forstærke angsten, samt hvilken adfærd der omvendt positivt bidrager til, at angsten gradvist reduceres.

Uanset om du er pårørende til én, der lider af angst, eller du selv har erfaringer med angst, er dette info møde relevant for dig.

Info mødet er også relevant for dig, hvis du overvejer, om du vil tilmelde dig gruppeforløbet "Slip angsten", som næste gang starter i september 2023, eller hvis du er pårørende til en person, der overvejer at deltage eller har besluttet sig for at deltage i et af gruppeforløbene. 

At man som pårørende har viden om angst og viden om hvilken adfærd, der reducerer angst, er en meget vigtig støtte - både for én selv, og for den person, der ønsker at blive fri af angsten.​​

På info mødet vil du få en overordnet viden om:

  • Hvad er angst?
  • Hvad er det, der fastholder og forstærker angst over tid?
  • Hvordan møder du angsten på en hensigtsmæssig måde, som reducerer og opløser den (uanset om du er pårørende eller selv oplever angst i eget liv)?

Der vil være mulighed for afklarende spørgsmål (af generel karakter) efter oplægget.

Hvornår:

Mandag d.21. august 2023 kl.17.00-19.00 

(FULDTEGNET - INGEN LEDIGE PLADSER TILBAGE)

Mandag d.28. august 2023 kl. 17.00-19.00

(FULDTEGNET - INGEN LEDIGE PLADSER TILBAGE)

Hvor:

Stress- og Psykoterapeutisk Klinik, Lindevej 2A, Hareskovby, 3500 Værløse

Pris:

Gratis. Men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding:

Ønsker du at deltage i info mødet, så send en tilmelding til: christina@lev-dine-vaerdier.dk​

Lev Dine Værdier, Stress- og Psykoterapeutisk Klinik  |  Lindevej 2A, Hareskovby, 3500 Værløse |  Telefon: +45 22 30 11 43  |  E-mail: christina@lev-dine-vaerdier.dk