Angst kan ramme alle
Alle mennesker vil før eller siden opleve angst. Det er en naturlig følelse, som vi kan komme i kontakt med, når vi oplever at vores liv, eller vores kæres liv, er i fare (f.eks. i forbindelse med ulykker, trusler og chok, eller i forbindelse med akut opstået sygdom, hospitalsindlæggelser, operationer mv.). Angsten kan også dukke op, når vores liv undergår store forandringer eller vi oplever store kontroltab. Denne angst er ofte eksistentiel (den knytter sig til en underliggende dødsangst).
Lider du af angst?
Angstlidelser er imidlertid af en anden karakter. Når man lider af angst, oplever man, at angsten er blevet en del af ens liv. Den opstår ofte og i forskellige situationer, som man godt er klar over – rationelt/fornuftsmæssigt – ikke er livstruende.
Alligevel får man stærke fysiske angstsymptomer (fx vejrtrækningsproblemer og hjertebanken), fuldstændig som om ens liv var i fare. Man får tillige (ofte ubevidste) automatiske katastrofetanker.
Disse katastrofetanker kan i sig selv fremkalde angsten – ligesom de kan forstærke angsten, når først man oplever den. Katastrofetankerne kan være meget forskelligartet fra person til person, men for blot at give nogle eksempler, kan det fx være tanker såsom: ”Hvad nu, hvis jeg besvimer!”, ”Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde vej!”, ”Hvad nu hvis der ikke er et toilet, når jeg skal bruge det!”, ”Hvad nu, hvis de andre synes jeg lyder dum!”, ”Hvad nu hvis det går helt galt!”, ”Hvad nu hvis klappen går ned!”, ”Jeg klarer det aldrig!”, ”De vil helt sikkert kunne se, at der er noget galt med mig!”, ”Alle vil kigge på mig!”.
Typisk vil man i forbindelse med angsten få en stærk impuls til at flygte (ud af situationen), og simpelthen forlade stedet.
Ofte vil man forsøge at undgå overhovedet at komme til at stå i situationen – og ender derfor ofte med at blive hjemme. Mennesker, der lider af angst, føler sig typisk trygge derhjemme. Her oplever man ikke angst. (Der er dog undtagelser fra denne hovedregel: nogle mennesker oplever omvendt angst netop i hjemmet, f.eks. som følge af et voldeligt ægteskab eller på grund af en overopmærksomhed på egne kropssymptomer, når de er alene og der ikke er distraktioner).
Ubehandlet angst fører til undgåelsesadfærd
Den undgåelsesadfærd, man udvikler i forbindelse med angst, går med tiden hen og bliver et stort problem. Den begrænser ens livsudfoldelse og livskvalitet. Ubehandlet angst fører med årene til mere og mere undgåelsesadfærd, og dermed et mere og mere begrænset liv.
Man gør således færre af de ting i sin hverdag, som man gjorde, før man fik angst. Måske holder man op med at tage offentlige transportmidler, handle ind i bestemte butikker og på bestemte tidspunkter på dagen. Måske holder man op med at tage i biografen, på restaurant, i svømmehallen og andre steder, hvor man ved, at man vil møde nye, eller mange mennesker.
Måske undgår man at tage til læge, fordi man får angst, når man sidder i venteværelset. Måske tager man ikke længere – eller kun sjældent - til forældremøder på børnenes skole, fordi man tidligere har oplevet at få angst i forbindelse med disse møder. Måske undgår man at flyve.
Måske undlader man at tage den uddannelse eller eksamen, man egentlig ønsker sig, fordi man vil undgå den præstationsangst, som man stærkt fornemmer (og derfor forventer) vil opstå ved en eksamen, fordi man tidligere har oplevet angst i eksamenssituationer.